Torsdags-hus-koncerten

”Torsdagshuskoncerten” er en klassisk koncert i et hjem i Køge Kommune. En unik mulighed for at komme helt tæt på en kunstner, i det øjeblik kunsten skabes. Der er 3 koncerter i 2016.

Bjarke Mogensen, torsdagshuskoncerten

Hvad kan man forvente?

Klassisk musik formidlet af nogle af Danmarks dygtigste unge kunstnere, som hver især har udmærket sig i forskellige konkurrencer og modtaget prestigefyldte priser.

At komme helt tæt på en udøvende kunstner og høre dem selv presentere musikken.

At kunne lytte til musikken på flere måder. Her vil du også kunne ”lytte” med øjne og følelser, fordi du kan se alt hvad der sker. En let rysten på hånden, varmen fra det arbejdende menneske, det koncentrerede udtryk i ansigtet. Smerten, glæden og længslen som musikken udtrykker og følelsen af at være sammen om noget.