Hvorfor er det vigtigt?

Jeg vil gerne skabe en anderledes ramme om den musik, der betyder allermest for mig. Jeg tror ikke at noget kan sammenlignes med selv at spille musikken, men jeg håber at skabe følelsen af at være en vigtig brik i udførelsen. Det er vigtigt for mig at lave et unikt arrangement, der henvender sig specielt til Køge kommunes borgere, fordi det er her jeg selv hører til.

Jeg har opdaget at jeg selv skulle ”lære” at lytte til klassisk musik.  Det tager tid og jeg tror kærligheden til musikken udvikles ved gentagne gange at lytte til det. Hvis man giver musikken tid, vil man opdage dybder i den og samtidig sig selv, som er svære at undvære når man først har været der.