Elof & Wamberg 28. sep. 2017 kl.19.30

samt udstilling ved kunstner, Tove Husted www.tovehusted.dk

Nordiske klange og dynamisk virtuositet forenes af den lyse ukulele og dybe bas. Flot, melodisk og nyskabende folkemusik i den gamle mølle.

 

Elof og Wamberg er en dansk folkemusik-duo bestående af Tobias Elof (‘ukulele) og Nicolaj
Wamberg (kontrabas). Siden 2010 har de to musikere begejstret publikum i både Danmark og resten
af Europa med deres unikke univers, hvor nordiske klange og dynamisk virtuositet forenes af den
lyse ‘ukulele og dybe bas. I alt er det blevet til mere end 100 koncerter, heriblandt på internationale
festivaler i England, Tjekkiet, Estland og Sverige.
“...en forrygende musikalsk koncert, hvor publikum i den grad blev betaget af duoens
tekniske og musikalske kunnen”.
-
Bands of Tomorrow
D. 21. november 2015 udkom Elof & Wambergs længe ventede 2. album, “Byen Sover”, som rum
-
mer 12 nye kompositioner, der alle har livet i byen som omdrejningspunkt. På albummet videreud
-
vikler duoen det organiske lydbillede, de i 2012 etablerede med deres debutalbum, der blandt andet
sikrede dem en nominering til Danish Music Awards Folk.
“Elof & Wamberg’s second collaboration is simply stunning. It engages and interests
you on a technical level whilst whisking you away to a wonderful plain of musical
tranquillity.”
- Ukeplanet.co.uk
I 2016 er kursen sat mod koncerter i både ind- og udland, og duoen håber derved at kunne skabe
flere inddragende oplevelser med deres legende optrædender.
 
 
 

 

 

 

 

F A U N trio - 26. okt. 2017 kl. 19.30 - Store Salby

Usandsynligt smuk, impressionistisk musik for fløjte, harpe og bratsch. Nogle af Danmarks bedste klassiske musikere i landlig idyl.

 

Soloharpenist fra Operaen, Nina Schlemm, Bratschist fra Radiosymfoniorkestret, Alexander Butz og Linnéa Villén, fløjte. www.linneavillen.dk

 

 

"F A U N"  er en trio for  Harpe, bratsch og fløjte". Fløjtenist, Linnéa Villén, er kommet i fint selskab med solo-harpenist fra Operaen i København, Nina Schlemm og bratschist fra DR-symfoniorkestret,  Alexander Butz. Hovedværket i koncerten er Debussy´s udødelige trio for samme besætning. Man vil også kunne høre Carl Nielsens tre-delte  lille værk fra skuespillet "Moderen" af Helge Rode, som bl.a indeholder "Taagen Letter" samt Saint- Saëns vidunderlige Fantasi for Violin og harpe.

 

 

 

Nana Bugge Rasmussen og Allan Sjølin - 23. nov. 2017 kl.19.30 - Køge C.

Adresse: Quistgaardsvej 13 4600 Køge

Prisvindende mezzosopran af international klasse samt fænomal guitarist underholder i patriciervillaens gemakker.

 

Nana Bugge Rasmussen er uddannet ved konservatorierne i Berlin og København. Hun arbejder både med lied, kirkemusik og opera. I 2013 afsluttede hun studierne og vandt i november samme år 3. prisen ved konkurrencen Concorso Internazionale Musica Sacra i Rom. I 2014 sang hun bl.a. Dido i Purcells opera Dido og Aeneas med Le Capriccio Francais under ledelse af Philippe Le Fèvre i Bry-sûr-Marne, Frankrig. Samme år vandt hun 2. prisen i Concours International de Chant Baroque de Froville.

Hun har været solist med f.eks. Camerata Øresund/Peter Spissky, Holmens Barok/Jakob Lorentzen, Malmö Opera Orkester/Robert Reimer og Accademia Bizantina/Andreas Scholl og optrådt ved bl.a. Oper Oder Spree, Tyskland, Passage Festival i Helsingør, DK, Festival de Froville og Festival d’Opéra Baroque de Beaune, Frankrig. Hun har desuden været at høre ved Copenhagen Opera Festival i alle årene fra 2012 til 2015.

Hjemmeside: www.nanabuggerasmussen.com

Allan Sjølin er født i 1986 og begyndte at spille guitar som 11-årig. Han er solistuddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han spiller i Copenhagen Guitar Duo, som er en af Danmarks mest erfarne guitarensembler. Som solist har han bl.a. opført Concierto de Aranjuez af Joaquin Rodrigo for guitar og orkester med Rosenørnsensemblet. Sideløbende med guitaren er Allan Sjølin også mandolinist og har spillet til flere forestillinger på Det. Kgl. Teater på mandolin, guitar og banjo(!).

Hjemmeside: www.allansjoelin.com

 

 

 

 
 
 
 
8.september 2016
Højelse
Aakjær/Claussen Litteraturkoncert
med skuespiller
Nis Bank-Mikkelsen og Villén/Sjølin.
 
Jeppe Aakjær fylder 150 år i 2016.
At give ord til naturens mysterium, det var den store drøm for Jeppe Aakjær. Han anså symbolisterne – og hermed Sophus Claussen – for at være poetiske flagermus der blot virrede omkring uden forbindelse til virkeligheden. Aakjær og Claussen havde begge forbindelser til Carl Nielsen – de var jævnaldrende og døde også uhyggeligt tæt på hinanden. Nielsen skrev musik til Aakjærs sange, men identificerede sig sjovt nok mere med Claussens lyrik.
 
Nis Bank-Mikkelsen er én af vore elskede Danske skuespillere. Det er ikke for ingenting han bærer tilnavnet "The Voice".
Villén/Sjølin er samarbejdet mellem to solistuddannede musikerepå henholdsvis fløjte og guitar.  De er begge aktive kammermusikere og har fine priser på CV´et. Fløjte og guitar danner tilsammen en yderst homogen lyd, som passer i ethvert lokale, lille som stort.
Begge musikere brænder for at formidle musikken på en særlig måde, så et
helt specielt nærvær kan opstå og dermed muligheden for at få en personlig oplevelse ved
koncerten.
Allan spiller også i Copenhagen Guitar Duo www.copenhagenguitarduo.com
 

13.oktober 2016

Tophøj/Barslund

Original Folk

 

Andreas Tophøj og Rune Barslund, to af deres generations førende folkemusikere i Danmark, optræder med violin, akkordeon, klaver og bratsch. Den velspillende duo med jyske rødder er allerede godt på vej ud over landets grænser, og indtager i 2016

 

England, Tyskland og Sverige på turnéer og festivaller.
Andreas og Rune beriger publikum med deres bud på ny dansk folkemusik, der er
stærkt påvirket af musiktraditioner fra andre endnu mere regnfyldte, solbeskinnede og
kolde himmelstrøg. Paletten med inspiration er fyldt op gennem lange ophold i Irland
og Amerika, og gennem rejser og møder med nordiske og keltiske musikere og
musikkulturer.
Deres originale repertoire er formet i denne spændende musikalske smeltedigel, som også trækker tråde til deres andre bands - Kasír og Basco. Det er to
erfarne herrer med et flot og medrivende sammenspil.
Duoen udgav Ep’en ”The Danish Immigrant” i 2014, men allerede inden da havde
titelmelodien indbragt dem prisen for ”Årerts Track” i 2012 ved Danish Musi Awards Folk.                  Samme prisuddeling nominerede i 2015 Andreas som “Årets
Kunstner”.

http://www.andreasrune.dk/

10.november 2016

 Erlendis guitar quartet.

 

Prisvindende polsk guitarkvartet. Gruppen er professionelle, men pt. studerende som gruppe på solistklassen i København, hvor de allerede har markeret sig ved at vinde priser i kammermusikkonkurrencen på DKDM. Det er kun heldigt de næsten lige er kommet til Danmark, så de stadig har små huller i kalenderen til at besøge Køge.

 

http://erlendisquartet.com/

 

"It happens very rarely for a group of four young musicians to reach such a proficiency in playing together at such short notice. Erlendis Quartet stands for perfection, deep commitment as well as original artistic creations."

- prof. Piotr Zaleski

Mads Vinding/Margrete Grarup/ 30. Sep. kl.19.30 / Assendrup

Adresse:

Sangerinden Margrete Grarup vandt den Nordjyske Jazzpris, som blev ovverrakt på Tversted JazzydaysPrisen er endnu et eksempel på, at Margrete Grarup langsomt, men sikkert afsløres for et voksende og begejstret publikum.

 Som den danske bassist Mads Vinding siger, “hun har gået og gemt sig alt for længe oppe i Aalborg”. Nu er hun på banen og spiller koncerter over hele Danmark.

Margrete Grarup har de sidste 25 år sunget i ind- og udland i div. koncertsammenhænge og inden for mange forskellige genrer. De sidste mange år hovedsageligt med blues, gospel og jazz som omdrejningspunkt. 

 

Hun har gennem årene optrådt med et hav af forskellige musikere bl.a. Mads Vinding, Carsten Dahl, Povl Dissing, Niels Jørgen Steen, Klüvers Big Band. Randers Big Band, Nordkraft Big Band, Swingtime Big Band, Georgie Fame, Mud Morganfield (Muddy Waters’ søn), Palle Hjorth, Phil Parnell, Mads Bærentzen, Denny Ilett, Ronni Busack Boysen, Tim Lothar, Marc Bernstein, Michael Bladt, Hans Ulrik, Rune Harder Olesen, Fini Høstrup, Aalborg Symfoniorkester, Ole Bech, Jakob Mygind, Niels Ole Sørensen, Uffe Steen, Esben Bach, Kent Thomsen, Rasmus Stenholm og mange flere..

 

Margrete er Solistuddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium med diplomeksamen i rytmisk sang samt pædagogisk og stemmeteoretisk eksamen. 

 

Margrete er studieadjunkt i rytmisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium.og har gennem nogle år været vocal-coach ved Aalborg Teater og i diverse andre sammenhænge. Udover at holde koncerter og undervise i sang, afholder Margrete også gospelworkshops efter nærmere aftale. Benyt venligst kontaktsiden ved henvendelse.

 

MADS VINDING
Bassist, født 7 december 1948 i København.
Et eksempel på dansk jazz i verdensklasse. Et af de absolutte "bas-esser" med mere end 600 pladeudgivelser bag sig. Professionel som 16-årig og husbassist i den legendariske originale jazzklub Montmartre, København. Han er indehaver af en imponerende "rekordliste" af engagementer med jazzmasters som f. eks.

 

 

 

 

 

 

Copenhagen Guitar Duo/ 29.okt. kl. 19.30 / Køge C

Copenhagen Guitar Duo består af Allan Sjølin og Martin Buono.

 

De er begge solistuddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og har spillet sammen i over femten år med masser af erfaring, scenetække og originale fortolkninger. 

Foruden originalmusik skrevet for to guitarer har de arrangeret værker skrevet for andre instrumenter, bl.a. Darius Milhaud’s ”Scaramouche” og den danske komponist Martin Lohses værker for accordion og uropført nye stykker skrevet til duoen.

 

De har samarbejdet med bl.a. DiamantEnsemblet ved flere lejligheder i Den Sorte Diamant, turneret i Norge, Mexico, Kina og USA og de har givet koncerter overalt i Danmark. De er prisvindere ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums årlige kammermusikkonkurrence i 2010, 2012 og 2015. De har base i København, men hele verden som arbejdsplads.

 

 

 

 

 

 

FIOL / onsdag den 25. nov. kl. 19.30 / Herfølge

 

FIOL er samarbejdet mellem 3 unge kvinder, der har en fælles passion - musikken. De har hver især dygtiggjort sig på sit eget instrument på lange uddannelser på diverse konservatorier i Danmark og udlandet. Trioen består således af instrumenterne, fløjte, violin og cello. Fløjtenisten Linnéa Villén og cellisten Marie Louise Lind mødte hinanden da de gik på MGK i Køge for over 10 år siden. De er således begge lokale musikere som har slået sine unge musikalske rødder i Køge, men nu er kommet absolut til tops i det klassiske uddannelsessystem og har stadigt voksende musikalske karrierer.  Cæcilie er violinist i Cph.Phil – det tidligere Sjællands symfoniorkester. Det kræver sin kvinde at vinde en plads i et symfoniorkester, så det er et absolut blåstempel på hendes høje tekniske og musikalske niveau.

 Til huskoncerten i Herfølge spiller de musik af J. Haydn og CPE.Bach.  

Linnéa Villén, fløjte. www.linneavillen.dk

Marie-Louise Lind, Cello.

Cæcilie Holst Andersen, violin.

 

 

 

 

 

 

7.marts 2013 kl. 20.00

Trio ”TO”, 2 fløjter og klaver. / Skrosbjerg, Herfølge

Joachim Becerra Thomsen, ungt fløjtetalent. Han har fået Jacob Gades Talentpris 2010, en guldmedalje i Berlingskes Musikkonkurrence 2011 og en semifinalistplads i den internationale italienske fløjtekonkurrence ’Domenico Cimarosa’ ligeledes sidste år. I feb.2012 modtog han Kammersanger Emil Holms Mindelegat på 30.000 kroner, specielt udvalgt af Drsymfoniorkestret.

Linnéa Villén, fløjte, vandt I 2006 prisen “Best performance of a serbian piece” I en international konkurrence I Beograd. Hun har modtaget utallige legater til videreuddannelse I Berlin, Paris og New York og blev I 2011 specielt udvalgt til at tage med blæserkvintetten “Nielsen Winds” til New York for at promovere konservatoriet der. I øjeblikket studerer hun på solistklassen I København og debuterer til efteråret 2013. www.linneavillen.mono.net

Pianisten er Manuel Esperilla, akkompagnatør på konservatoriet. Manuel Esperilla har vundet flere internationale klaverkonkurrencer, og er meget brugt som freelance pianist f.eks med Athelas sinfonietta, og DR-symfoniorkestret.

4.April 2013 kl. 20.00

Bjarke Mogensen, accordeon. / Køge Torv

"Bjarke Mogensen is an astonishment on record. Once heard, never forgotten". Sådan skriver Norman Lebrecht, en af hvor tids førende musikskribenter på sin blog om Bjarke Mogensens seneste solo-udgivelse.  Bjarke Mogensen debuterede som solist med Münchner symfonikerne, 13 år gammel, i en live udsendelse på tv kanalen ZDF med millioner af fjernseere.

I 2006 var Bjarke Mogensen vinder af DR2's konkurrence for unge instrumentalister, "Spil for livet", der blev fulgt på dansk Radio og TV. Samme år modtog Bjarke Victor Borges Musikpris.

Bjarke Mogensen havde i Maj 2011 sin solo-debut i Carnegie Hall som den første skandinaviske accordeonist nogensinde.

www.bjarkemogensen.com

 

2.Maj 2013 kl. 20.00

Nightingale stringquartet:  / 2. Maj 2013

Nightingale String Quartet modtog i oktober 2010 P2's Talentpris. Med dommerkomiteens ord: "for med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed at få den klassiske stygekvartet til at sprælle af liv- så musikken taler direkte og stærkt til både nye og gamle lyttere".

Nightingale String Quartet har vundet priser ved flere nationale samt internationale kammermusikkonkurrencer. I juni 2008 vandt kvartetten 1. Pris i DKDMs årlige kammermusik-legatkonkurrence. Efter at have spillet sammen i kun halvandet år, vandt kvartetten 2. pris ved P2's kammermusikkonkurrence i februar 2009. Dette blev startskudet til en lang række koncerter i  kammermusikforeninger over hele Danmark. I april 2010 vandt kvartetten 2. pris ved den internationale kammermusikkonkurrence “Charles Hennen Concours” som fandt sted i Holland. Som følge af placeringen ved konkurrencen blev Nightingale String Quartet helt eksklusivt inviteret til at deltage i sommerkurset “Orlando Festival” i Holland sammen med kun 3 andre prisvindende kvartetter. Ved kurset modtog de dagligt undervisning af den legendariske violinist Shmuel Ashkenasi i form af åbne masterclasses, samt spillede flere koncerter i området. 

www.nightingalestringquartet.com